|
Domaine Vindemio
Indtil 2006 lavede Jean Marot vin
under navnet Murmurium. Desværre var
der uenighed i ejerkredsen om den
videre strategi, hvorfor de mere
pengehungrende investorer, forsøgte
at knække halsen på Jean Marot. Det
er også lykkedes i første omgang,
men Murmurium er genopstået under
navnet Vindemio, som næsten er en
endnu bedre vin. Marot må ikke
længere eje selv, men det er i
stedet familien, der er gået ind, så
nu skulle der være styr på det igen.
Vi er rigtig glade for igen at kunne
præsentere de fremragende vine fra
Marot, som har høstet så megen
anerkendelse.
Jean Marot laver nu 4 cuveér 1 hvid
og 3 røde.
Jean Marot lavede sin første vin
i 1995. Indtil da havde han arbejdet
som farmaceut og haft den
opfattelse, at man kun blev
vinbonde, hvis ens far og farfar
havde været vinbønder. Venner og
bekendtskabet med en vinproducent i Beaumes de Venise overbeviste ham
imidlertid om noget andet.
I dag dyrker han 15 hektar lige uden
for landsbyen Mormorion, 5 km fra
Flassan. Druerne er hovedsagligt
Syrah og Grenache samt forskellige
hvidvinsdruer.
Druerne høstes ofte meget sent på
grund af områdets højde. De røde
druer i slutningen af oktober og de
hvide først hen i november. Den
meget sene høst giver nogle meget
fyldige og intense vine med en god
balance. Alle druer er håndplukkede.
Vinene er kraftige og harmoniske.
Driften er
biodynamisk,
men vil først senere blive
klassificeret som sådan, pga. at der
løbende tages nye arealer i
anvendelse
|