|
Italien. Lombardiet. Nord Italien
Vin fra
Lombardiet er en sjældenhed på det danske marked – men så meget mere grund
til, at smage på disse vine, der byder på en ganske imponerende kvalitet.
Vest for Gardasøen grænsende op til Schweiz ligger et af Italiens nordligste
vinområder, der er kendt for nogle meget store Spumanter og Fransiacorta.
Det er også et område, der producerer ganske meget hvidvin, selvom den
bedste vin fra dette område stadig er rødvin.
Det bedste vinområde i Lombardiet hedder Valtellina, og er et dalområde der
løber langs med den schweiziske grænse. Det betyder, at de bedste vine kan
vokse opad sydvendte skråninger og på den måde nyde godt af solens
livgivende stråler.
Nebbiolo er den centrale drue i dette område, ligesom den er det i Piemontes
Baroloer. Som udgangspunkt giver Nebbiolo druen relativt lyse vine med en
markant garvesyre, men til forskel fra Piemonte vine er gravesyren ikke så
udpræget i Valtellina vine.
Indenfor Valtellina området skelner man imellem en række forskellige vine.
Der er den ”almindelige” Valtellina, som er en behagelig og let
dagligdagsvin. Det er den vin, der produceres mest af. Man har imidlertid
også udvalgt fem områder, der igennem tiden har vist sig at producere vine
af en særlig kvalitet. Riservaen er et af de områder.
Andre vine fra samme ejendom:
VALTELLINA SUPERIORE DOCG
SOTTOZONA GRUMELLO DIONISO
|